Lidt om vinen
Ca. 55 pct. af vinen stammer fra en enkelt årgang og blendes så med vine, der har lagret henholdsvis 1, 3 og 4 år. Når det endelig blend er sammensat, tilsættes gær og sukker, og vinen hældes på flasker og lagres i 3 år. Herefter degorgeres vinen (gærrester skydes ud af flaskehalsen ved hjælp af trykket) og tilsættes dosage (en form for sukkerlikør) – ca. 8 gram. Den færdige champagne er nu klar til at blive frigivet.
Klar, gylden og smaragdglimtende. Indbydende duft af især lemon og orangeblomst, men generelt med et tydeligt citruspræg. Frisk og ren i munden. Energiske bobler. Et lækkert glas som aperitif. Også særdeles velegnet til grillet laks eller anden fed fisk.
Lidt om vingården
Alain Thiénot etablerede i 1985 eget champagnehus – Champagne Thienot. Han havde i sit tidligere virke som champagnemægler oparbejdet et væld af gode kontakter i Champagne-distriktet. I 20 år havde han finkæmmet området i jagten på de bedste druer til sine kunder. Med købet af 6 ha i Ay og senere yderligere 5 ha marker i henholdsvis Mesnil sur Oger, Dizy og Pierry var Thiénot godt rustet til at indtage champagnemarkedet med sit eget brand. Det har endda lykkedes ham at erhverve 4 ha fra selveste Krug.
Målet var klart far starten: Alain Thiénot ville skabe et brand, der kunne måle sig med de største champagnehuse. Fokus skulle være på kvalitet – ikke kvantitet. Og fordi Champagne Thiénot er et af de yngste huse, er man ikke bundet af traditioner, men kunne tænke kreativt og nyt. Elegance, raffinement, friskhed og frugtighed er kendetegnende for kvaliteten i husets vine.
Alderskrav (år): 18
Se alle Thiénots champagner her!


