Lidt om vinen
Alain Thiénot etablerede i 1985 eget champagnehus – Champagne Thienot. Han havde i sit tidligere virke som champagnemægler oparbejdet et væld af gode kontakter i Champagne-distriktet. I 20 år havde han finkæmmet området i jagten på de bedste druer til sine kunder. Med købet af 6 ha i Ay og senere yderligere 5 ha marker i henholdsvis Mesnil sur Oger, Dizy og Pierry var Thiénot godt rustet til at indtage champagnemarkedet med sit eget brand. Det har endda lykkedes ham at erhverve 4 ha fra selveste Krug.
Målet var klart far starten: Alain Thiénot ville skabe et brand, der kunne måle sig med de største champagnehuse. Fokus skulle være på kvalitet – ikke kvantitet. Og fordi Champagne Thiénot er et af de yngste huse, er man ikke bundet af traditioner, men kunne tænke kreativt og nyt. Elegance, raffinement, friskhed og frugtighed er kendetegnende for kvaliteten i husets vine.
Lidt om vingården
Thiénots Cuvée Brut er en non-vintage udgave baseret på et blend af champagner fra forskellige områder i Champagne-distriktet og i flere forskellige årgange. Alle tre hoveddruer indgår i vinen: Pinot noir, meunier og chardonnay. Ca. 60 pct. af vinen stammer fra en enkelt årgang og blendes så med vine, der har lagret henholdsvis 1, 2 og 3 år.
Når det endelig blend er sammensat til Thiénots Cuvée Brut, tilsættes gær og sukker, og vinen hældes på flasker og lagres i 5 år. Den færdige champagne er nu klar til at blive frigivet. Duften har aromaer af pære, gul stenfrugt og fersken. I munden fornemmes friskhed, mineralitet og finesse pakket ind i runde og bløde noter af bagt pære og citrus.
Alderskrav (år): 18
Se alle Thiénots champagner her!