Chanson Clos des Mouches 2022

995,00 kr.

Domaine Chanson er med sine over 265 år blandt de ældste vinhuse i Bourgogne.  Huset har gennem snart tre århundreder været en garant for den klassiske, elegante bourgognestil og fremstillet vine, som markant afspejler de mange vinmarker og parceller i deres ejerskab. Chanson er ikke blot en négociant, som opkøber druer fra vinbønder, men er i høj grad selv vindyrkere og ejer 45 ha fordelt på Premier Cru- og Grand Cru-marker.

6 på lager

Varenummer (SKU): PicardyPinot2021-1-1 Kategorier: ,

Lidt om vinen
Frugten til Chanson Clos des Mouches 2022 kommer fra  en legendarisk mark i kommunen Beaune ganske tæt på Pommard. Herfra kommer både rødvin og hvidvin, men den hvide er klart den mest berømte. Mouches betyder flue, og i gamle dage i Bourgogne kaldte man bier for ”honningfluer”. Mouches-marken fik sit navn, da der netop der stod mange bistader i området. Chanson Clos des Mouches 2022 er fremstillet 100 pct. på pinot noir og lagret 14 måneder på fade for at fremme vinens aroma og kompleksitet. Clos des Mouches kan i gode årgange gemmes 10-20 år.

Mørk rød farve med masser af spil og liv. Dufter intenst af modne bær tilsat et behageligt fadstrejf. Smagen er dyb, varm og spændstig med intens frugt, krydderier og mineralitet. Vinen har fylde og kraft og en lang eftersmag.

Lidt om vingården
Domaine Chanson er med sine over 265 år blandt de ældste vinhuse i Bourgogne.  Huset har gennem snart tre århundreder været en garant for den klassiske, elegante bourgognestil og fremstillet vine, som markant afspejler de mange vinmarker og parceller i deres ejerskab. Chanson er ikke blot en négociant, som opkøber druer fra vinbønder, men er i høj grad selv vindyrkere og ejer 45 ha fordelt på Premier Cru- og Grand Cru-marker.

Huset har deres kontorer og lager midt i Beaune by i den gamle bastion, som før i tiden forsvarede byen mod besættelser. I disse bygninger med metertykke mure ligger store lagre af ældre vine, som i mørke og ved konstant lav temperatur opbevares optimalt. Chansons gamle vine er ofte en meget stor oplevelse og nydelse at drikke, da de netop er modnet under perfekte betingelser.

I 1999 blev Chanson overtaget af champagnehuset Bollinger. Dette har haft stor betydning, da en stor kapital blev tilført og et storstilet investeringsprogram gennemførtes. Man ønskede at nyplante marker, renovere vineriet, investere i fade og nedsætte udbyttet pr. hektar, således at vinens kvalitet og koncentration blev løftet. Derudover investerede man i flere marker i Bourgogne.

Alderskrav (år): 18

Du kunne også være interesseret i…