Eksklusiv Moss Wood smagning

3.999,00 kr.

Som noget helt nyt tilbyder vi nu en eksklusiv smagning med de store vine fra Moss Wood. En smagning vi kun kan tilbyde til ganske få, da det er så begrænset hvad vi kan købe af de fantastiske Moss Wood vine. De fleste af deres vine kan vi kun købe 60 flasker af.

Varenummer (SKU): Moos Wood smagning Kategori:

Eksklusiv Moss Wood smagning med Vesterstrøm Vine

Som noget helt nyt tilbyder vi nu en eksklusiv smagning med de store vine fra Moss Wood. En smagning vi kun kan tilbyde til ganske få, da det er så begrænset hvad vi kan købe af de fantastiske Moss Wood vine. De fleste af deres vine kan vi kun købe 60 flasker af.

Hvorfor det? Ganske enkelt er Moss Wood’s vine nogle af de mest efterspurgte i Australien. Moss Wood regnes for en af Australiens bedste vingårde, grundet vingårdens placering i hjertet af Margaret River og dets fokus på kompromisløs kvalitet. Moss Wood er specielt kendt for at producere ikoniske, højkvalitets Cabernet Sauvignon vine, der sætter standarden for australsk vin. Det er Moss Wood, som andre vingårde benchmarker op i mod i Australien. Moss Wood har opnået en fantastisk konsistens og fremragende holdbarhed i deres vine. Deres topvine kan som minimum gemmes 20 år. Det skyldes bl.a. al frugt håndhøstes, håndsorteres – og der er tale om ekstremt lavt udbytte.

Enorm anerkendelse! Moss Wood har modtaget utallige anerkendelser, men størst af alt er The Langston Classification. Det er den mest prestigefyldte rangering af Australiens fineste vine. Den afspejler en kombination af kvalitet, efterspørgsel og konsistens over minimum 10 årgange. En klassificering der opdateres ca. hvert 5 år og indeholder 3 niveauer af vine: Exceptional, Outstanding og Excellent. Moss Wood ligger naturligvis i ”Exceptional”. Der er blot 20 vingårde på dette højeste niveau i hele Australien. Derudover bruges deres Chardonnay i Masters of Wine-eksamen. Jeg har i 3 år haft den udsøgte ære og fornøjelse at sælge Moss Wood i Danmark. Og for første gang kan vi nu tilbyde en eksklusiv smagning med Moss Wood’s vine, hjemme hos dig, for 10-12 personer. Jeg tager en flaske med af hver af nedenstående vine og fortæller den fantastiske historie om Moss Wood. I vil smage følgende vine:

Moss Wood Ribbon Vale Elsa Sauvignon Blanc Semillion 2024
Moss Wood Ribbon Vale Chardonnay 2024
Picardy Pinot Noir 2022
Moss Wood Pinot Noir 2022
Moss Wood Ribbon Vale Merlot 2022
Moss Wood Amy’s Cabernet Sauvignon 2023
Moss Wood Ribbon Vale Cabernet Sauvignon 2022
Moss Wood Cabernet Sauvignon 2022

Vi vil grundet det meget lave antal flasker vi får tildelt, maksimalt kunne holde 3-4 af disse smagninger. Smagningerne kan først afholdes fra medio september 2025 når vinen er kommet hjem. Der kan komme transport tillæg ved færge/bro afgifter. Der tages forbehold for bookede dato’er.