Vinsmagning “Australiens bedst bevarede vinhemmelighed”

2.000,00 kr.

Verden er på alle måder ændret gennem de seneste år. I stedet for de store events og smagninger vælger vi nu også at åbne for muligheden for lidt mindre private grupper, så alle er trygge. Det giver samtidig mulighed for en unik og eksklusiv smagning for en gruppe af personer I selv vælger. Derfor har jeg sammensat et program for den perfekte aften med 8 australske vine i prisklassen 100-400 kr. Det eneste du skal gøre, er at samle 8 -10 personer. Om vinsmagningen skal være i virksomheden, hjemme eller et helt tredje sted, er helt op til jer.

Alderskrav (år): 18

Varenummer (SKU): Vin & Tapas 24. november-1 Kategori:

Australiens bedst bevarede vinhemmelighed

Kender I følelsen af at ville overraske jeres venner med noget nyt, spændende og helt uventet til den næste vinsmagning? Så har jeg måske løsningen – tag med mig på en smagsrejse til Australiens skjulte juvel – Vestaustralien.

Mit navn er Henrik Vesterstrøm, og siden 2001 har jeg specialiseret mig i vin fra netop dette enestående område. Det startede som en passion, men efter mere end 20 rejser gennem de Vestaustralske vindistrikter og utallige aftener sammen med de karismatiske australske vinbønder er passionen vokset til en livslang mission. Nemlig at udbrede kendskabet af de Vestaustralske vine i Danmark. Resultatet er Danmarks bredeste og mest eksklusive udvalg af vine fra Vestaustralien, et område hvor klimaet er køligere og vinene langt mere elegante og komplekse end de fleste forestiller sig.

Selvom Vestaustralien blot leverer en brøkdel af Australiens samlede vinproduktion, står regionen for hele 40 % af landets topvine. Hemmeligheden er områdets kølige nætter og friske briser fra havet, der giver vinene en enestående friskhed og finesse. En stil, der konsekvent overrasker positivt, selv blandt inkarnerede vinkendere. Det bliver en smagning, hvor hver vin fortæller sin egen historie. Historier om stolte vinbønder, fantastiske vine og vingårde med storslået natur som kulisse. Hver flaske bliver en anledning til at høre om menneskene bag vinene – fortalt med humor, nærvær og autentisk passion.

Prisen for en smagning er KUN 2000 kr.* Er du medlem af Vinklubben De 4 Årstider koster smagningen 1500 kr, Endeligt program aftales individuelt og kan være specifikke smagninger på enkelte druer eller en bredere vifte af forskellige druetyper.

Der kan komme transport tillæg ved færge/bro afgifter. Det er muligt at lave programmer udelukkende med luksusvine dog mod ekstra tillæg. Prisen er ikke gældende ved polterabend, her vil komme ekstra tillæg. Der tages forbehold for bookede dato’er.