Lidt om vinen
Quinta de la Rosa Ruby Reserve Port Lot 601 er lavet på de klassiske portvinsdruer touriga nacional, touriga franca, tinta barroca og tinta roriz fra de bedste marker i området. En del af druerne er presset med fødderne i store cementkar (lagares) – en ældgammel og meget skånsom metode. Mærket Lote No. 601 stammer fra det gamle fad 601, som er historisk på vingården. Vinen er et blend af forskellige cuveer, som har lagret 3-4 år på store fade.
Quinta de la Rosa Ruby Reserve Port Lot 601 har en mørk farve og rig duft af tørret frugt og chokolade. Husets stil er behersket sødme og friskhed, og det fornemmes i smagen, som er sødmefuld, men også lidt til den tørre side. Excellent til både blåskimmelost og desserter med mørk chokolade. Kan også nydes let afkølet som aperitif.
Lidt om vingården
Vingården Quinta de la Rosa ligger i det nordlige Portugal i hjertet af Dourodalen – hjemsted for portvinen og et af de smukkeste vindistrikter i hele verden. Dalen strækker sig langs floden Douro ind mod den spanske grænse, hvor det berømte Ribera del Duero distrikt tager over.
Quinta de la Rosa har produceret portvin siden 1815 og er i dag styret af Sophia Bergqvist, hvis bedstemor fik vingården foræret i barselsgave. Huset ejer 55 ha vinmarker i det bedste område af Dourodalen, og alle marker har den højeste A-klassifikation, hvilket er meget usædvanligt. Der produceres årligt ca. 50.000 liter bordvin og 160.000 liter portvin.
Vinmageren er den anerkendte Jorge Morreira, som har ført Quinta de la Rosas portvine og bordvine helt til tops i den portugisiske vinverden. Vinene får år efter år meget høje vurderinger i de internationale vintidsskrifter.
Du kan se alle Quinta de la Rosa’s vine her!
Alderskrav (år): 18





