Lidt om vinen
Brigaldara Amarone Case Vecie 2016 er elegant og smagfuld Amarone.Størsteparten af druerne til denne Amarone kommer fra marken Case Vecie tæt ved Frezzana.
Brigaldara Amarone Case Vecie 2016 er produceret på 40% Corvinone, 30% Corvina Veronese, 15% Rondinella og 15% andre druer. Vinen er fadlagret et år på franske barrigues og efterfølgende 2 år på store slovakiskje fade (25 hl). Konge Amarone med stor smag og kompleksitet. Den perfekte vin til mad.
Lidt om vingården
Brigaldara ligger lidt uden for landsbyen San Floriano, i hjertet af det der betegnes som Valpolicella Classico området. Beliggende på en skøn bakke ved indgangen til Maranodalen, ligger den smukke villa fra 1400- tallet omgivet af marker og oliventræer.
Bag hovedhuset ligger firmaets vineri velintegreret i landskabet og med selve vinkælderen under jordens overflade. Huset har været i familien Cesaris eje siden 1929, og der er blevet tappet vin under eget navn siden 1979.
Navnet Brigaldara stammer fra 1400-tallet, og refererer til en klynge gårde, familien Cesaris villa samt de omkringliggende marker. Man har mere end 80 års erfaring i at fortolke terroiret fra deres vingård. Husets filosofi har altid været at producere kvalitetsvine, der er repræsentative for jorden hvori de er blevet til. Man tilstræber en balance i markerne og overproducerer ikke, i et område der er ellers kendetegnet ved et særdeles intensivt landbrug.
Du kan se alle vine fra Veneto her!
Alderskrav (år): 18