Lidt om vinen
Apollonio Salice Salentino 2020 er en super kraftfuld vin. Apollonio fremstiller generelt tætte, fyldige endog frodige vine med koncentreret solmoden frugt og bred smag. Stilmæssigt undgår de samtidigt den lidt kogte karakter, der stadig præger mange vine fra Apulien.
Apollonio Salice Salentino 2020 er produceret på 80% Negroamaro og 20% Malvasia Nera.Det er en ganske krydret sag med urter og modne bær. En klassisk vin fra området med stor smag og masser af kraft og fylde. En klassisk kraftfuld vin, som Apulien er så kendt for. En oplagt madvin.
Lidt om vingården
Siden slutningen af 1800 tallet har familien Apollonio produceret vin i regionen Apulien. Huset har på trods af sin høje alder levet et noget upåagtet liv. Dette skyldes bl.a. at man har virket som underleverandør til velansete producenter i området.
Druerne til den årlige produktion på ca. 500.000 flasker kommer dels fra 10 hektar jord i området omkring byen Copertino som firmaet selv ejer og dels fra små men velvalgte vinbønder.
For at sikre den høje kvalitet som kendetegner Apollonios vine, plukkes alle druer manuelt, og intet sted hverken på Apollonios egne marker eller hos leverandørerne overstiger udbyttet 55 hektoliter per hektar.
Du kan se alle Apollonio’s vine her!
Alderskrav (år): 18